Din historie er unik. Vil du give den videre?
Hos Min Historie kommer vi til dig, så du kan dele din livshistorie trygt i dit eget hjem. Vi interviewer dig og optager det på film til en videofortælling om særlige øjeblikke, som du ønsker at gemme for eftertiden og give videre til dem, du holder af. Vi interviewer også par, som ønsker at fortælle deres kærlighedshistorie eller om andre livsbegivenheder.
Din Historie
Hvad vil du fortælle?
Du kan f.eks. fortælle om dit liv, forældre, opvækst, skolegang, ungdomsliv, arbejdsliv eller andet.
Jeres Historie
I kan f.eks. fortælle om, hvor I mødte hinanden, hvor I har boet sammen, og hvilke oplevelser I har haft sammen.
Hvad har I på hjerte?
Har du/I andre ønsker, så ring og få en snak.
Vi kan interviewe op til tre personer ad gangen.
Wicki Lamberth, Interviewer
Jeg ville så gerne have haft en video med min mand og mig, hvor vi taler om alle vores dejlige minder, og det ville være en fantastisk gave at kunne give videre til børn, børnebørn og oldebørn.
Jeg er uddannet familievejleder, sagsbehandler og kunsthåndværker. Jeg holder meget af at høre folks unikke historier og synes, Min Historie er en spændende mulighed for at hjælpe med at bevare folks fortællinger.
Lasse Hougaard, Interviewer og tekniker
Hvis jeg havde haft en video af mine bedsteforældre, ville jeg være meget klogere på, hvem de var, og jeg ville kunne fortælle deres historie til mine børn.
Jeg er uddannet lærer og projektleder og har studeret kommunikation og IT. Med min grundtvigianske baggrund finder jeg det spændende at opleve og hjælpe med til at bevare folks levende fortællinger om deres liv.